Voxpop er et bestemt format med spørgsmål og svar, et miniinterview, der gengives i ganske kort form.

Se et eksempel fra Ekstra Bladet her og et eksempel fra Berlingske her.

Betegnelsen voxpop stammer fra det latinske vox populi, der betyder folkets stemme, og det er præcist det, man forsøger at gøre i voxpoppen: Give folket taletid ved at interviewe en række mere eller mindre tilfældige personer om deres mening eller viden om et bestemt emne.

Journalisten stiller som regel et eller flere enslydende spørgsmål til alle interviewede om et aktuelt emne. Svarene redigeres ned, så de er ganske korte og letlæste.

Voxpoppen er ikke repræsentativ og giver ikke et retvisende billede af folks meninger generelt, fordi folk bliver udvalgt tilfældigt, og deres svar ofte er redigeret betragteligt ned. Men redaktionerne forsøger at finde repræsentanter for de forskellige holdninger til et emne, så det ikke er de samme svar, man gengiver.

Voxpoppen kan også bruges til andet end meninger, fx faktuel viden om et emne eller nogle begreber. Politiken brugte fx Sprognævnets beslutning om at fjerne en række ord som ”kanalje”, ”vindbøjtel”, ”brødflov” og ”kålhøgen” til at tjekke, om en række tilfældige på gaden overhovedet kendte de snart pensionerede ord.

Der kan være flere grunde til, at medierne bruger voxpops. For det første er det billigt og let. Det kræver ikke særlig viden hos journalisterne, ingen eksperter og ingen lang research. For det andet er det folkeligt, og mange vil formentlig kunne identificere sig med en eller flere af de medvirkende. For det tredje kan det være med til at skabe liv i et indslag og anspore til debat.

Enquete

En anden betegnelse for rundspørger a la voxpop er enquete.