Argumentation

Sådan skriver du din argumentanalyse

Når du laver argumentanalyse af en artikel, begynder du med at finde artiklens hovedpåstand. Hovedpåstanden er lig med vinklen.

Få evt. en anden til at læse artiklen igennem – uden først at fortælle, hvad den handler om, og bed så vedkommende kort redegøre for, hvad vinklen er. Hvis det er svært for din læser at udtrykke det, eller hvis han/hun nævner en anden vinkel, end du har valgt, er der noget galt med vinklingen, og du må revidere din rubrik, underrubrik og indledning/kerneafsnit.

Du kan også lave testen på dig selv. Læg opgaven fra dig, og formulér din vinkel kort og præcist. Tjek dernæst, at det rent faktisk er den vinkel, du præsenterer i rubrik, underrubrik og indledning/kerneafsnit.

Herefter finder du dokumentationen for vinklen (belægget for hovedpåstanden). I undersøgende journalistik er der som regel flere belæg, der tilsammen dokumenterer hovedpåstanden. Det kan være undersøgelser, rundspørger, mundtlige kilder, egne iagttagelser o.a.

Når du har fundet belæggene, går du ind i hvert enkelt belæg og overvejer, om det er solidt. Det gør du ved at konstruere hjemlen og forholde dig til den. Her er det overordnede spørgsmål som regel: Er kilderne troværdige? Er den undersøgelse, du har brugt, uddybet nok (evt. i en sidehistorie, en faktaboks eller en grafik)? Har du spurgt tilstrækkelig mange til, at du kan konkludere noget ud fra deres udsagn? Er de mundtlige kilder præsenteret grundigt nok til, at de fremstår troværdige? Beskriver dine iagttagelser det problem, vinklen omhandler?

Undersøg også, om dokumentationen for din hovedpåstand står i begyndelsen af artiklen, så læserne ikke oplever, at kilderne forholder sig til et spørgsmål, som endnu ikke er dokumenteret.

Endelig tjekker du, om der er nogen undtagelser fra hovedpåstanden, der betyder, at du skal lægge et forbehold ind i vinklen (styrkemarkør).

Det vil være klogt også at lave argumentanalyse på vigtige underpåstande og på hovedkildernes argumentation, men det er frivilligt, om du vil medtage disse analyser i rapporten.

…..

Husk, at argumentanalysen ikke træder i stedet for analyser af kilders troværdighed, fairness osv., men er et supplement, der hjælper dig med at få dit budskab præcist og dokumenteret ud til læserne. Det hjælper jo ikke, at du har dokumentationen i orden, hvis læserne ikke bliver delagtiggjort i den.

Et eksempel fra Berlingske Tidende

Unge tager stoffer som aldrig før

Berlingske Tidende 29. januar 2006, 1. sektion, side 1

Alarm: Politikredse landet over slår alarm over for en foruroligende udvikling blandt helt unge: Kokain, ecstasy og amfetamin er blevet en fast og accepteret del af de unges festkultur fra hovedstaden og helt ud til provinsens mindste flækker.

Af Kasper Krogh og Lea Korsgaard

Danske unge helt ned til folkeskolealderen har taget stoffer som kokain, amfetamin og ecstasy til sig som en almindelig og accepteret del af deres fester. Og fra København til provinsbyer som Vejle og Frederikshavn og landsbyer som Tinglev og Gram florerer narkoen efterhånden blandt de unge, advarer politiet.

Berlingske Tidende har i en rundspørge til landets 54 politikredse spurgt til de unges brug af narkotika. 34 kredse har svaret, og af dem melder mere end tre ud af fire om en stigende accept af narkoen blandt de unge, og lige så mange kredse melder om et stigende narkoforbrug.

»Det er blevet mere ekstremt. Det er mange gange ikke nok, at man er påvirket, man skal være nærmest helt bevidstløs, så savlet drypper ud af munden, og man er »væk« i flere timer,« som Haderslev Politis vicekriminalinspektør Hans Chr. Roost beskriver udviklingen blandt de unge. Og kriminalinspektør Børge M. Fransen fra Randers Politi siger:

»Det ser ud til, at forbruget i weekenderne er stigende – rusmidlerne findes overalt – ikke bare i Randers, men også i de mindre, omkringliggende samfund. Der er en tendens til, at de unge blander stofferne – amfetamin og ecstasy med rohypnol, alkohol mv.«

I København siger narkopolitiets chef, kriminalinspektør Ole Wagner, at situationen aldrig har været værre, og at det skyldes et holdningsskred blandt unge, der nu accepterer stoffer som en fast del af nattelivet. Og i København oplever narkobetjentene som noget nyt, at også folkeskoleelever eksperimenterer med stoffer.

En Gallup-undersøgelse foretaget for Berlingske Tidende blandt 1.003 unge mellem 15 og 25 år bekræfter de unges stigende accept af narko. Knap halvdelen af dem – 47 procent – oplever, at det er blevet »meget mere acceptabelt« eller »noget mere acceptabelt« end tidligere at tage stoffer. Misbrugskonsulenter ser også bekymret på den nye tendens, bl.a. konsulent ved Stofrådgivningen i København, Christoffer Erichsen:

»De, som tager stofferne, går ikke så stille med dørene længere og tager det i fuld offentlighed til fester. Det kan være med til at gøre det mere accepteret at tage stoffer.«

I Gallup-undersøgelsen svarer 28 procent af de unge, at de har prøvet at tage stoffer. Politiet frygter, at den stigende accept af stoffer kan føre til, at flere unge eksperimenterer med narko.

At brug af stoffer kan få alvorlige konsekvenser blev illustreret på tragisk vis i efteråret, da otte unge mellem 16 og 24 år mistede livet på grund af stoffer i byer som Hjortshøj, Vojens og Sønderborg. Så sent som i sidste weekend døde en 13-årig dreng i Hobro, sandsynligvis efter at have indtaget narko.

Eksempel på argumentanalyse af ”Unge tager stoffer som aldrig før”

Hovedpåstand (vinkel): Stoffer er blevet en accepteret del af unges festkultur (fremgår af rubrik, underrubrik og indledning).

Belæg (dokumentation)1: Det viser en rundspørge til landets politikredse.

(Hjemmel 1: Rundspørgen er troværdig).

Rygdækning 1:
- 54 politikredse er spurgt, 34 har svaret. Mere end tre ud af fire melder om stigende accept af narkotika blandt de unge, og lige så mange kredse melder om et stigende narkoforbrug.
- Vicekriminalinspektør Hans Chr. Roost, Haderslev Politi bekræfter rundspørgens troværdighed i citat (”Det er mere ekstremt …”).
- Kriminalinspektør Børge M. Frederiksen, Randers Politi bekræfter rundspørgens troværdighed i citat (”Det ser ud til, at forbruget …”).
- Kriminalinspektør Ole Wagner, chef for narkopolitiet i København bekræfter rundspørgens troværdighed i referat (”at situationen aldrig har været værre …”).

Belæg 2: Det viser en Gallup-undersøgelse foretaget for Berlingske Tidende.

(Hjemmel 2: Undersøgelsen er troværdig).

Rygdækning 2:
- 1003 unge er spurgt, 47 procent oplever at det er blevet mere acceptabelt end tidligere at tage stoffer. 28 procent har prøvet at tage stoffer.
- Misbrugskonsulent ved Stofrådgivningen i København Christoffer Erichsen bekræfter undersøgelsens troværdighed i citat(”De, som tager stofferne, går ikke så stille med dørene længere …”)
- Otte unge har i efteråret mistet livet pga. stoffer.

………

Læg også mærke til, at begreberne ”unge” og ”stoffer” er defineret, så der ikke er nogen tvivl om, hvad der menes (unge = 15-25 år, stoffer = kokain, ecstasy og amfetamin).

Postlisterne eller journaloversigten

Sådan ser postlisterne ud.

De er forsynet med navnet på den myndighed, som korrespondancen foregår med, dato og et navn for sagen.
Når du har fået denne liste, kan du lettere vælge, hvad du har brug for.

De to lister neden for stammer fra Statsministeriet.

 

Lukket for kommentarer

Vi har valgt at lukke for kommentarer.