Når man er et nysgerrigt menneske, der gerne vil lære mere om den verden, vi lever i, og de mennesker og andre væsener, der befolker den, så undrer man sig også.

Her er en historie om det.

Jeg undrede mig en dag over, at cykelstien hen til universitetet blev fejet af en mand i en lille Bobcat. I stedet for at cykle forbi stoppede jeg op og sagde hej til manden.
“Hvor dejligt at du fejer cykelstien,” sagde jeg.
“Ja, men det er ikke for din skyld,” sagde han og grinede, som om han bar en stor hemmelighed.
“Nå, hvem er det så for?”
“Det er, fordi statsministeren kommer forbi lidt senere, og han skal måske gå en tur rundt her. Derfor skal alle bladene fjernes.”

Som lokaljournalist giver det mig anledning til undersøge, om vi har skrevet den nyhed, om det måske bør dækkes, og jeg spørger mig selv: “Hvad skal statsministeren på min cykelsti i dag?”

Der er konstant ting at undre sig over, og man skal altid lytte, når mennesker deler deres erfaringer, fordi måske kan det blive til en nyhedshistorie, der er væsentlig for andre end det ene menneske.

Som journalist kværner idegeneratoren og undre-musklen hele tiden:

Hvorfor koster benzinen tit næsten det samme på to tankstationer ved siden af hinanden?
Hvorfor er kassebåndet så langt i Aldi foran kassen, men kort bagved kassen?
Hvorfor kalder Odense sig cyklisternes by?
Hvorfor skal statsledere have jakkesæt på?
Hvorfor koster det penge at få ordnet en tand, men ikke en kæbe?
Hvorfor er der kun en slags kantine på universitetet?
Hvorfor griner nogle kvinder meget, hvis de er nervøse?
Hvorfor er der ingen kvindelige professorer på statskundskab i Odense, men masser i Aalborg?
Hvis hun har oplevet at blive snydt på den måde, hvor mange andre bliver så snydt på den måde?
Hvis han er blevet fejlopereret, hvor mange gange sker det så på landsplan?
Hvis jeg skal vente to timer i Borgerservice idag, gælder det så hver dag? Hvorfor hedder det egentlig Borgerservice?
Hvis mit internet/telefon/kabel-tv/elnet er nede, gælder det så resten af byen?
Hvorfor er der så mange mikrobryggerier, men ikke så mange mikromejerier?

Som nyhedsjournalist kan det nærmest blive en besættelse. Nyhederne står i kø, når man først får øjnene op for det.

Man træner kun sin undremuskel ved at bruge den dagligt. Ellers bliver den slap og forhindrer ideer i at opstå.

 

Lukket for kommentarer

Vi har valgt at lukke for kommentarer.