Kerneafsnittet eller vinkelsætningen er det afsnit eller den sætning, der kommer lige efter indledningen.

Vinkelsætningen indholder præsentationen af artiklens vinkel (hovedpåstanden) og dokumentationen for det.

Her er et eksempel, hvor kerneafsnittet er streget under.

“Man gør klogt i at lære sig arbejdspladsens personalehåndbog godt at kende. Især hvis man er så smøgtrængende, at man ikke kan undvære en cigaret i frokostpausen. Det må være læren af en ny kendelse, som Ankestyrelsen netop har offentliggjort. Her ville en kvinde have et fald på trappen på sin arbejdsplads anerkendt som en arbejdsskade. Det fik hun også i første omgang – men siden blev kendelsen omstødt.” (Historien her er fra Politikens hjemmeside)

Her er nogle amerikanske ord på, hvad kerneafsnittet, the nut graph, gør for historien:

“The nut graf tells the reader what the writer is up to; it delivers a promise of the story’s content and message. It’s called the nut graf because, like a nut, it contains the “kernel,” or essential theme, of the story. At The Philadelphia Inquirer, reporters and editors called it the “You may have wondered why we invited you to this party?” section.

The nut graf has several purposes: –It justifies the story by telling readers why they should care. –It provides a transition from the lead and explains the lead and its connection to the rest of the story. –It often tells readers why the story is timely. –It often includes supporting material that helps readers see why the story is important. Ken Wells, a writer and editor at The Wall Street Journal, described the nut graf as “a paragraph that says what this whole story is about and why you should read it. It’s a flag to the reader, high up in the story: You can decide to proceed or not, but if you read no farther, you know what that story’s about.”

Kilde: http://www.poynter.org/column.asp?id=52&aid=34457/ Chip Scanlan, Pulitzer winner of New York Times

 

Lukket for kommentarer

Vi har valgt at lukke for kommentarer.